torsdag den 13. januar 2011

Broderi der glæder en brodøse

Onsdag tilbragte jeg nogle dejlige timer med en kær veninde jeg har kendt i mange år. Efter vi havde spist et lækkert aftensmåltid endte vi på en café, hvor jeg fandt disse to fantastiske GO-CARD.



Fine kort med korsstingsbroderi. Hvor det dog glæder en passioneret brodøse:-) Broderi kan bruges på utroligt mange måder. Da jeg for 3 1/2 år siden startede på det studie jeg netop har afsluttet i december, var min holdning, at broderi var kedeligt og forældet! Jeg kom dog med tiden på andre tanker, da min dygtige broderilærer plantede et lille frø i mig. Hun formåede at formidle broderi gennem tiderne på en måde, der gav mig stor stor respekt for håndværket. Jeg lærte også hvordan man kan bruge broderi på en lidt mere moderne måde. Via sjove motiver og klare farver blev broderi noget jeg pludselig kunne se mange spændende muligheder i, og jeg endte faktisk med at specialisere mig i beklædningsformgivning med broderi :-) Det har jeg ikke fortrudt. følgende billeder er fra mit bachelorprojekt, som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg :-) Det er jo sådan set kun fantasien der sætter grænser når man bevæger sig udi broderi. Disse fugle er naive motiver, men bliver lidt sjove når de udføres i sprælske farver. Tror jeg vil lave lave motiver lig dem her, måske på børnetøj, punge, tørklæder og lignende.




Hvad synes I om broderi? Og er jeg den eneste der finder det en smule meditativt at fordybe mig i et hyggeligt broderiprojekt?