mandag den 10. januar 2011

En kreativ søndag med tid til "smykkeværksted"

Hver søndag tager min kæreste og jeg hjem og spiser og hygger os med mine forældre og søskende. Det er en tradition der startede for ni år siden, dengang jeg flyttede hjemmefra. Det startede egentlig med at være om mandagen jeg kom hjem. Her så vi Robinson, eller en eller anden serie, og spiste aftensmad sammen. Hen ad vejen er det gået hen og blevet om søndagen og nu kommer min kæreste med næææsten hver gang. Jeg holder meget af søndagshyggen og føler mig ikke rigtig klar til den kommende uge, hvis jeg ikke har været hjemme forbi og sige hej. Og det har jeg altså ikke den her søndag. Mine forældre er nemlig rejst til Egypten for at få lidt sol og varme, så de kan komme igennem den kolde danske vinter. Hvem der bare kunne være i en kuffert! Nå, men så havde jeg jo pludselig en en hel aften hvor jeg ikke skulle noget, og så tænkte jeg, at det da skulle udnyttes med lidt krea-krationer. Følgende er hvad der kom ud af denne omgang :-)


Øreringe i skind og håndlavede ørekroge i 925 sterling sølv. Dobbelt portion - den anden er med guldbelagt sterlingsølv og ikke vist på billedet.




Halskæde i skind og pink snor. Forfra øverst og bagfra nederst




  
Taskesmykker i rødt skind med guldstjerner og sølvnitter. Har lavet flere forskellige. Måske I kan se dem en anden dag :-) 

Synes jeg fik nået en hel masse og det var egentlig dejligt at have tid til at fordybe mig lidt. Blev færdiguddannet i midten af december og har ikke haft hverken tid eller overskud til at hygge mig ved "krea-bordet". Så dejligt var det :-) Imorgen skal jeg hente bogen "Hypnotisøren" i mp3-format på biblioteket. Så kan jeg gå og høre den mens jeg hygger videre i "smykkeværkstedet". Er der nogle af jer der har læst Hypnotisøren? Har hørt den skulle være ret uhyggelig!?

Nå, men jeg vil gå i seng nu. Klokken blev pludselig rigtig mange. Hav en dejlig mandag. Forhåbentlig vil sollen titte lidt frem og varme vores kolde næser.

Ps. Det flotte billede der danner baggrund for nogle af billederne ovenfor er fra min dygtige veninde, som er kunstner. Find hende her Art by Stina

Pps. Alle smykkerne kan findes i Workshop Copenhagen inden for en måneds tid.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Så fine, så fine. Glæder mig til at få mit eksemplar :)

Louise - Blohms Denmark sagde ...

Dine er klar ;-)