fredag den 7. januar 2011

Fernisering på "Den femte"

Igår havde vi, afgangselever fra Håndarbejdets Fremme, fernisering på vores afgangsudstilling "Den femte". Det var en rigtig rigtig dejlig aften med en masse interesserede gæster. Alt forløb som det skulle og Kirsten Dehlholm, leder af Hotel Pro Forma, holdt en virkelig fin åbningstale om hvordan tekstiler forbinder os.




Basement er en kælder, som navnet så pænt indikerer :-). Som udgangspunkt en kold, muglugtende, rå kælder! Men efter vores kurator, Kim Wrang Henriksen, med hjælp fra os andre, har haft rummet i hænderne, er det blevet et super fedt rum, der står som rå kontrast til vores fine kreationer. Med lys, lyd og film på gulvet og væggene er der kommet varme og personlighed i Basement, og vi er alle meget tilfredse med resultatet.  Kom endelig forbi.

I forbindelse med udstillingen fik vi taget billeder af vores bachelorprojekter. Billederne blev der b.l.a lavet nogle fine postkort af.





Alle kreationerne er lavet med udgangspunkt i den skriftlige del af vores bacheloropgave, så der ligger en historie bag hver enkel beklædningsdel. Min opgave handlede om værdien i et tekstilt værksted for socialt udsatte unge piger, hvor trøjen er udarbejdet som en inspirationstrøje til et sådant værksted. Processen i udarbejdelsen skulle lægge op til personlige samtaler, tilegnelse af nye kompetencer og færdigheder, samt følelsen af flow. Lommen og hætten på trøjen er, på den ene side, dekoreret med de unge pigers ønsker og drømme for fremtiden og kan lynes af og vendes. Derved vælger man selv hvem man ønsker at dele sine drømme med. Broderiet fortæller historien om det gode og trykke liv, men mennesker at elske og blive elsket af, tryghed og nærhed.


Sådan ser den ud på den anden side.

Det har været en super spændende og lærerig proces og jeg håber meget en dag at kunne åbne et tekstilt og kreativt værksted for socialt udsatte unge piger. Et sted hvor de kan komme og skabe nye relationer, møde voksne der tager dem seriøst, lære at sy og designe mm. 

Det er den historie der ligger bag mit bidrag til udstillingen. Kom forbi og se vores udstilling - og få historierne bag de andre kreationer :-)

2 kommentarer:

TankeTallerken sagde ...

Hvor er det lækkert, det du laver!(- og jeg kan se at vi har den samme forkærlighed for murersnor :))
Hvor var det godt at du fant mig så jeg også kunne finde dig.. :)
vi ses.. meget mere

Louise - Blohms Denmark sagde ...

Ja, hvor er jeg også bare glad for det :-) Blev vildt inspireret og glad da jeg fandt din blog. Og tusind tak for de pæne ord.

Ja, murersnor er bare skønt. Har lige købt i neongrøn og fesengrøn igår. Det er super fedt og anvendeligt.

Vi ses :-)